Trump åbner for import af mineraler fra krigszoner

Præsident Donald Trump planlægger at suspendere en lov, der pålægger amerikanske virksomheder åbenhed om oprindelsen af de råstoffer, de bruger. Dermed vil blandt andet såkaldte blod-diamanter atter frit kunne importeres fra for eksempel Congo.

Jobs eller børnearbejde?
Afsnit 1502 i "Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection"-loven, der blev indført under Barack Obama i 2010, kræver mærkning af guld, diamanter, tin og andre mineraler udvundet i krigszoner og fejlslagne stater. Bestemmelsen hyldes af menneskrettighedsorganisationer for at hindre finansiering af krigshandlinger, børnearbejde og andre overgreb.

Men Dodd-Frank har kostet jobs og er gået ud over virksomheder i både USA og oprindelseslandene, skriver Trump-administrationen i et udkast, der den 8. februar 2017 blev lækket af The Guardian og The Intercept. Trump-administrationen lover en alternativ plan imod finansiering af ulovligheder i krigszoner inden 180 dage.

Kriminelle og korrupte forretninger
Suspension af de nuværende restriktioner er "en gave til de menneskerettighedskrænkende, væbnede grupper, der søger at udnytte Congos mineraler, samt en gave til virksomheder, der ønsker at lave kriminelle og korrupte forretninger," skriver organisationen Global Witness.

Væbnede grupper tjener i ly af borgerkrigen i Congo, der måske er den blodigste konflikt siden anden verdenskrig, penge på ureguleret minedrift. Råstofferne bruges af i-lande i vielsesringe, smart phones og missiler.

Dodd-Frank-loven blev vedtaget i kølvandet på finanskrisen efter 2008. Dens primære formål er ved regulering af den finansielle sektor at modvirke økonomiske kriser.

---

Invitation to fight the ecowar

I need YOU to write Ecowar.

I will assist. You get final say. Together we will produce a little something cool.

Read the full call for papers for further inspiration and instructions.

(Languages accepted: preferably English, Danish, perhaps German.)

---

Du skal se dokumentaren om Stuxnet

Omkring år 2010 løb Irans atomprogram ind i mystiske problemer: Dels blev flere af deres atomfysikere snigmyrdet, dels brød centrifugerne på deres anlæg til forarbejdning af uran sammen. Problemerne viste sig at skyldes ondsindet software, der af Symantec fik navnet Stuxnet.

Stod Israel bag? Stod USA bag? Hvordan kunne det lade sig gøre at inficere det topsikre anlæg? Og ikke mindst: Hvad betyder alt dette for vores fremtidige opfattelse af it-sikkerhed og krigsførelse i cyberspace?

I understand the difference in destruction is dramatic, but this has the whiff of August 1945. Somebody just used a new weapon, and this weapon will not be put back into the box.

Ikke blot udpensler dokumentaren Zero Days mange flere detaljer, end jeg havde turdet håbe på, - som ganske vist til syvende og sidst hænger på anonyme kilder - den ender også med at underbygge en opfordring om at få en Genevekonvention for cyberkrig. Og det er da flot klaret, når man tænker på, det er en hel film om én computer-orm.

When you shut down a country's power grid, it doesn't just pop back up, you know. It's more like humpty-dumpty... And if all the king's men can't turn the lights back on or filter the water for weeks, then lots of people die. And something we can do to others, they can do to us too. Is that something that we should keep quiet? Or should we talk about it?

Jeg giver ikke filmen topkarakterer. Dertil er der for mange klip med kilder, der ikke vil udtale sig, og for uspændende formidling om selve softwaren. Men filmen er sindsygt væsentlig og absolut et must see, hvis man vil hævde at vide noget som helst om Irans atomprogram eller cyberwarfare.

---